Forrige recordNæste record Historisk perspektiv for 1929 

Roskilde

Læderfabrikken i Jernbanegade brænder. 

* * * * * * * * *

Man begynder at udstykke gårde i Himmelev til opførelse af villaer. 

* * * * * * * * *

Roskilde Kommune køber en stor del af Det adelige Jomfruklosters jord, og området udlægges som park, Folkeparken, og frem for alt som parcelhusområde. 

* * * * * * * * *

Resten af bygningen mod Københavnsvej på Sct. Jørgensbjergs Østskole (Hedegårdenes Skole) bygges. Skolen er nu 7-klasset med gymnastiksal.


Danmark

Knud Larsen bliver den første danske bokser, der vinder europamesterskabet, da han i Forum København besejrer den italienske fjervægter Luigi Quadrini på point. Fornøjelsen bliver dog kort, da han senere på året taber sit europamesterskab på point til spanieren José Girones i Barcelona. 

* * * * * * * * *

Søren Petersen får muligheden for at blive den anden danske europamester i professionel boksning, da han i en titelkamp i Brussel møder den belgiske sværvægter Pierre Charles. Petersen blev dog slået ud i 4. omgang.


Verden

Tegneseriefiguren Tintin bliver "født", da den belgiske tegner Hergé for første gang bringer en stribe med Tintin i dagbladet Le XXième Siècle. 

* * * * * * * * *

Vatikanet opstår som sælvstændig stat midt i Rom. 

* * * * * * * * *

Luftskibet LZ 127 Graf Zeppelin gennemfører en jordomflyvning. 

* * * * * * * * *

Da Wall Street-krakket begynder torsdag den 24. oktober, "Sorte torsdag", bliver der på New Yorks børs i alt solgt 12 mio. aktier til stadig faldende kurser.